Sandemand: Forskelle mellem versioner
(Oprettede siden med 'I hvert herred skulle der iflg. Jyske Lov være en antal '''Sandemænd'''. I Kongeriget forsvandt funktionen igen, men i hertugdømmet Slesvig eksisterede den til 1800-tallet.<...') |
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (7 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
I hvert herred skulle der iflg. Jyske Lov være en antal '''Sandemænd'''. I Kongeriget forsvandt funktionen igen, men i hertugdømmet Slesvig eksisterede den til 1800-tallet.<br> | I hvert herred skulle der iflg. Jyske Lov være en antal '''Sandemænd'''. I [[Kongeriget]] forsvandt funktionen igen, men i hertugdømmet Slesvig eksisterede den til 1800-tallet.<br> | ||
Sandemænd var lokale bønder, udnævnt af amtmanden el. statholderen på livstid. De | Sandemænd var lokale bønder, udnævnt af amtmanden el. statholderen på livstid. De fungerede som meddommere, ''nævninge'', i større kriminalsager, grænsesager, arvestridigheder, voldssager, mens andre kriminalsager som røveri og tyveri blev pådømt af ''ransnævninge'' (der var udnævnt for eet år ad gangen).<br> | ||
I de adelige og gejstlige jurisdiktioner fandtes institutionen ikke, og i byerne var den efter 1600 langsomt blevet fortrængt af | I de adelige og gejstlige jurisdiktioner fandtes institutionen ikke, og i byerne var den efter 1600 langsomt blevet fortrængt i byretten af de civile medlemmer rådmændene.<br> | ||
<br> | <br> | ||
Sandemændene kunne også få tillagt andre funktioner; bl.a. blev de o. 1770 inddraget i etableringen af kommercekollegier på landet. Disse skulle arbejde for at forbedre indtjeningen i landbruget med nye avlstyper som hør, hamp, humle og tobak og med en forbedret samhandel med aftagerne. | Sandemændene kunne også få tillagt andre funktioner; bl.a. blev de o. 1770 inddraget i etableringen af kommercekollegier på landet. Disse skulle arbejde for at forbedre indtjeningen i landbruget med nye avlstyper som hør, hamp, humle og tobak og med en forbedret samhandel med aftagerne. | ||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
<br> | <br> | ||
Kilde: | Kilde: | ||
* Håndbog for Danske Lokalhistorikere, | * Hvidtfeldt, Johan: [https://slaegtsbibliotek.dk/936019.pdf Håndbog for Danske Lokalhistorikere], 1956 | ||
* G. L. Schlaber: Hertugdømmet Slesvigs forvaltning, Flensborg 2007 | * G. L. Schlaber: Hertugdømmet Slesvigs forvaltning, Flensborg 2007 | ||
[[Kategori:Retsvæsen]] | |||
[[Kategori:Udtryk og vendinger]] | |||
[[Kategori:Sønderjylland]] | |||
Nuværende version fra 28. jan. 2023, 12:17
I hvert herred skulle der iflg. Jyske Lov være en antal Sandemænd. I Kongeriget forsvandt funktionen igen, men i hertugdømmet Slesvig eksisterede den til 1800-tallet.
Sandemænd var lokale bønder, udnævnt af amtmanden el. statholderen på livstid. De fungerede som meddommere, nævninge, i større kriminalsager, grænsesager, arvestridigheder, voldssager, mens andre kriminalsager som røveri og tyveri blev pådømt af ransnævninge (der var udnævnt for eet år ad gangen).
I de adelige og gejstlige jurisdiktioner fandtes institutionen ikke, og i byerne var den efter 1600 langsomt blevet fortrængt i byretten af de civile medlemmer rådmændene.
Sandemændene kunne også få tillagt andre funktioner; bl.a. blev de o. 1770 inddraget i etableringen af kommercekollegier på landet. Disse skulle arbejde for at forbedre indtjeningen i landbruget med nye avlstyper som hør, hamp, humle og tobak og med en forbedret samhandel med aftagerne.
I Sønderjylland bruges betegnelsen Sandmann
Kilde:
- Hvidtfeldt, Johan: Håndbog for Danske Lokalhistorikere, 1956
- G. L. Schlaber: Hertugdømmet Slesvigs forvaltning, Flensborg 2007