Forskel mellem versioner af "Schweiz"

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
Linje 21: Linje 21:
 
* [[Hollænder]]
 
* [[Hollænder]]
 
* [[Student]]
 
* [[Student]]
 +
 +
[[Kategori:Slægtsforskning i udlandet]]

Versionen fra 30. jul 2022, 12:01

Slægtsforskning i Schweiz forudsætter, at man kender lidt til landets historie.

Schweiz er opdelt i delstater, kantoner. Der er omfattende selvstyre, men fælles for hele landet er den specielle form for statsborgerskab, der knytter sig til det næste niveau: kommunen. Fra fødslen har en schweizer et statsborgerskab i staten Schweiz, men vigtigere er det indbygger-borgerskab i en kommune, som man arver fra sin familie, og som en kvinde automatisk overtager fra den mand, hun bliver gift med. Alle schweizere har dermed en såkaldt Bürgerort, et sted, hvor man er borger, men hvor man ikke nødvendigvis bor, og hvor familien måske heller ikke har boet i flere generationer. Registrene over disse lokale borgerskaber rækker lige så langt tilbage som kirkebøgerne, og indførsler med oplysninger om 'Bürgerort' kan være en stor hjælp til at skelne mellem personer, der har samme navn og fødested, og hvis forældre også har samme navn.

I kilderne er der om en person anført, at han er:

  • von hier: har hjemstedsret her
  • aus [stednavn]: bor i [stednavn]

Oprindeligt var en 'Bürgerort' den enhed, der forvaltede et områdes fælles græsning, skovhugst o.l., altså brugen af kommunens fælleseje. En tilflytter skulle som følge deraf købe sig til en lokal borgerret, før han fik adgang til at bruge af fællesejet. En persons Bürgerort fik også en praktisk betydning, hvis man fik brug for sociale ydelser; de blev leveret af den kommune, man havde hjemstedsret i, ikke den, man boede i. Det sidste forhold lå bag mange kommuners forsøg på at komme af med omkostningstunge fattige borgere, idet man forsynede dem med midler til at financiere deres emigration - mod at de opgav deres 'Bürgerort'

I Schweiz bruges fire sprog: tysk, fransk, italiensk og rætoromansk; de tysksprogede kilder kan være skrevet på Swytzerdütsch, der i dag er det officielle tyske talesprog. Landets borgere var oprindeligt enten romersk-katolske eller reformerte, men sproggrænser og konfessionsgrænser falder ikke sammen.

Kilder

Henvisninger