Skuddag

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning

Skuddagen den 24. februar falder i de år, der er delelige med 4 (undtagen år, der er delelige med 100 - dog er år, der delelige med 400, skudår). Skudåret kompenserer for uoverensstemmelsen mellem det astronomiske år og kalenderåret på 365 dage.
At skuddagen ikke ligger den 29. februar, men den 24. februar, skyldes længden på den romerske februar, der havde 23 dage.
Ved beregning af datoer af typen dd-mm-åååå i forhold til kirkebøgernes latinske datoangivelser skal omregningen respektere skuddagen. I Bauer: Calender for Aarene fra 601 til 2200 sker dette ved, at der er oplyst et alternativt skema i skudår.