Slesvig-Holsten

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

Schleswig-Holstein, den nordligste delstat i Tyskland, er af særlig interesse for mange danske slægtsforskere, da området til 1864 indgik i den danske Helstat. Se også Hertugdømmet Slesvig.

Arkiver

Arkivstrukturen er anderledes end i Danmark; vigtigst er det, at stat og kirke er delt. Det har den praktiske konsekvens, at kirkebøger ikke opbevares på statens arkiver, men på regionale kirkebogskontorer. En oversigt over kirkebogskontorer findes på Nordkirche: Kirchenkreisarchive

Øvrige arkivalier er fordelt på landsarkivet i Slesvig, stadsarkiver, kredsarkiver, mindre lokalarkiver efter samme logik som i Danmark.
En god oversigt over forholdene findes på Schleswig-Holsteinische Archive

Da Schleswig-Holstein var et delområde i Helstaten, administreret fra København, vil man finde centraladministrationens arkivalier vedr. hertugdømmerne på Rigsarkivet i København. Hvilke det drejer sig om, ses lettest via Daisy, men vigtigt er det at vide, at folketællingerne for Schleswig-Holsten indtil 1860 dermed er danske kilder og i vid udstrækning kan søges på DDA under amterne Slesvig og Holsten. Originallisterne kan findes på Statens Arkiver
Da Slesvig har været delt siden 1920, er der indgået aftale mellem Nordkirche og Statens Arkiver om, at danske slægtsforskere kan se de sydslesvigske kirkebøger på Statens Arkiver; men kun frem til ca. 1874 - herefter henvises der til Personregistrene, der skal opsøges på stads- og kredsarkiver i landsdelen.

Slægtsforskerforeninger

Ud over en række lokalhistoriske foreninger findes der tre større slægtshistoriske foreninger i Schleswig-Holstein:

Foreningerne arbejder sammen med andre regionale slægtsforskerforeninger under paraply-organisationen Computergenealogie, som er den bedste indgang til viden om slægtsforskning i de tysksprogede dele af Europa.

Links