Hjemmesider: Forskelle mellem versioner

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
m (smårettelser)
No edit summary
 
(17 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
=== Hjemmesider for begyndere ===
=== Indledning ===


Denne vejledning henvender sig til hjemmeside-amatører, som gerne vil i gang med at lave hjemmesider til foreninger og privat brug. Den giver dig et oveblik og henviser til hæfter om emnet.
Denne vejledning henvender sig til slægtsforskere, som gerne vil vise deres slægtsforskning på deres egen hjemmeside.
Hvis du vil vide mere så har DIS-Wiki også en mere omfattende beskrivelse om [Min egen hjemmeside]
Vejledningen giver et overblik. De konkrete programmers virkemåde kan læses på disses hjemmesider.
 
For at lave hjemmesider skal man have
 
.. et webhotel
.. dit eget hjemmesidenavn ("domæne")
.. et hjemmesideprogram, til at lave dine hjemmesider med
.. et billedbehandlingsprogram


Du skal have
* et webhotel, dvs. et sted på internettet, hvor du kan lægge dine hjemmesider ("uploade").
* dit eget hjemmesidenavn ("domæne"), så du og andre kan finde dine hjemmesider
* et program, så du kan udforme indholdet af din hjemmeside
* et billedbehandlingsprogram
* et slægtsforskningsprogram som kan lave sider til at vise på internettet. Det kan stort set alle slægtsforskningsprogrammer
Og måske også: lyst til at nørde med IT.


=== Webhotel og dit eget navn på hjemmesiden ===
=== Webhotel og dit eget navn på hjemmesiden ===


Nogle internetudbydere tilbyder gratis webhotel, men dels er langtidsholdbarheden tvivlsom og dels kan du ikke selv vælge navnet på din hjemmeside. Så hvis du vil have en hjemmeside med dit eget
navn, skal du have fat i en udbyder af webhoteller. Nogle er meget billige og andre er meget dyre. De største af de billige webhoteller i øjeblikket (2021) er simply.com, one.com, nordicway.dk og i123.dk. Tjek selv priserne. De fungerer alle fint og koster fra 10 – 20 kroner om måneden.


Nogle internetudbydere tilbyder gratis webhotel (f.eks. Stofanet og TDC), men hvis du vil have en hjemmeside med dit eget navn, skal du have fat i en udbyder af webhoteller. Jeg bruger Web10. Web10 er meget billige, og det fungerer fint. De kan også skaffe dig et navn på dit webhotel. Det går helt automatisk, når du går ind på deres hjemmeside. I samme prisklasse er one.com og Cliche, som også er meget brugt. Mange nybegyndere kan godt lide123hjemmeside.dk. De er dyrere men nemme at komme i gang med. Der findes også helt gratis sider. Prøv at slå "Hjemmesider" op på Google.
Navne på danske hjemmesider administreres af et firma som hedder DK Hostmaster. Men det er nemmere at bestille sit hjemmesidenavn gennem det webhotel, man vælger.


=== Hjemmesideprogrammer ===


=== Lær at lave hjemmesider ===
Der er to måder at lave hjemmesider på: enten bruger man et såkaldt CMS system (Content Management Systems), dvs. et system hvor man laver hjemmesiderne via sin browser direkte på webhotellet, eller også laver man hjemmesiden ved hjælpe af et hjemmesideprogram på sin egen computer og oploader sine færdige sider til sit webhotel.


Til hobbybrug – og i stigende omfang også i erhvervsvirksomheder - har CMS-systemer stort set fortrængt de tidligere computerbaserede programmer. Det skyldes dels at CMS systemer nu om dage er nemmere at arbejde med, og dels at de fleste webhoteller tilbyder gratis ”one-click” løsninger til de største CMS systemer i verden, primært Wordpres og Joomla. Hvis man hellere vil bruge et af de andre gratis CMS-systemer (Drupal, Typo3, Umbraco, PostNuke etc. etc.) kan man hos de fleste webhoteller selv installere disse.


Hvis du vil lære at lave hjemmesider fra bunden af, så udgiver forlaget [http://www.libris.dk/ Libris] gode og billige hæfter. Jeg brugte selv Mikael Karbos [http://www.libris.dk/it_litteratur/webkonstruktion/vis_produkt/shop/hjemmesider-laer-det-selv-2-udg/?cHash=5e0f350b12 Hjemmesider lær det selv]. Men den er fra 2003 og i mellemtiden er der kommet nyere hæfter.
Herudover har blandt andet one.com sit helt eget CMS system, som er meget nemt at arbejde med.


Jeg vil anbefale Kim Ludvigsens hæfte: [http://www.kimludvigsen.dk/libris/kompozer Hjemmesider med KompoZer] Men også hæftet [http://www.libris.dk/bm/bilag/hjemmesider_for_absolutte_begyndere Hjemmesider for abslutte nybegyndereser] OK ud.
Så den tid, hvor man byggede hjemmesider med klassiske computerprogrammer som FrontPage og Stones Webwriter, er i praksis stort set forbi.


Når du har lært det grundlæggende via Composer eller KompoZer, er du klar til at beslutte dig for et mere avanceret program. Der findes masser af gode programmer. For "ikke professionelle" vil jeg vil anbefale at koncentrere undersøgelserne om disse to: Stones Webwriter og Microsoft Front Page, som man stadig (april 2008) kan købe, men er ved at blive afløst af noget nyt som kan konkurrere med de større, dyrere og mere professionelle programmer. Begge disse programmer har sine svorne tilhængere - og modstandere. Jeg bruger selv Front Page. Det er nemt og hurtigt og minder meget om Word. Så hvis man kan sin Word, er Front Page et godt valg. Der findes Libris-hæfter til begge programmer. Derimod er det et dårligt valg at bruge Word. Det kan lade sig gøre, men det ender hurtigt i rod og uoverskuelighed.
Konklusion: ”Keep it simple”. Hold dig til Wordpress eller one.coms eget CMS system.
 
Der findes mange vejledninger nettet, blandt andet denne https://www.billig-webhosting.dk/
I de senere år, er der opstået en ny type hjemmeside programmer, som kaldes "Content Management Systems" (CMS). Ideen er, at de baserer sig på faste skabeloner, således at indholdet meget nemt kan vedligeholdes direkte via en browser (f.eks. Internet Explorer) og uden et egentligt hjemmesideprogram. Hvis man bruger Web10 som internetudbyder, er deres CMS-system Active Builder både nemt og oven i købet gratis.
 
Der findes også mere omfattende (og gratis) CMS programmer. For nybegynderen er de sværere at komme i gang med og man skal kunne noget mere computer. Man kan nemt starte den nye religionskrig ved at anbefale det ene frem for det andet, men uden at gå nogen for nær, tror jeg nok at Joomla og Wordpress er mest populært lige nu. Typo3, PostNuke og DotNetNuke har også mange faste brugere, - men de er ikke for nybegyndere. Slå op Google med "Gratis CMS", så får du et hav af forslag og også gode argumenter for det ene frem for det andet.
 
Der findes et utal af vejledninger på nettet. Start med [http://www.novicen.dk/ Novicen] som giver en god generel introduktion til web-design og til Stones Webwriter. Microsoft har et godt [http://office.microsoft.com/training/default.aspx Front Page træningsprogram]. På [http://www.ritaolesen.dk/ Rita] kan du se meget om Front Page. Herudover er der utallige steder, hvor man kan spørge om hjælp, f.eks. [http://www.eksperten.dk/ Eksperten], [http://www.itsvar.dk/ IT Svar] og [http://www.winhelp.dk/ Winhelp]
 
Ud over disse generelle hjemmesidemuligheder, findes der også specialiserede muligheder for slægtsforskere. Se for eksempel Tribal Pages og DIS Danmarks oversigt over software.


=== Billeder på hjemmesider ===


=== Billeder på hjemmesider ===
Man kan som hovedregel ikke uden videre lægge sine digitale billeder sin hjemmeside. De skal først forberedes så de er egnede til hjemmesider. Billedbehandlingen består i at


* bortskære de dele af billedet, som kun fylder op og ikke viser noget. Et portræt behøver f.eks. kun at vise ansigtet og ikke hele det lokale personen står i. ("crop")
* forbedre lys, kontrast og evt. farver ("enhance")
* formindske billedet så det får en god størrelse på skærmen i forhold til teksten ("resize"). (Nogle slægtsforskningsprogrammer går dette automatisk)
* optimer svartider ved at komprimere fil-størrelsen, dvs. reducer billedkvaliteten så meget som muligt, uden at dette bliver synligt med det blotte øje ("compress", eller "reduce quality")
* lagre billedfilen i det rigtige format (primært jpg eller png, eventuelt gif til grafik)
Du kan læse mere om dette på  https://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Billedbehandling


Bemærk: man kan ikke uden videre lægge sine billeder sin hjemmeside. De skal først forberedes så de er egnede til hjemmesider. Se DIS-Wikis artikel om [[Billedbehandling]].
===Slægtsforskningsprogrammer===
Stort set alle slægtsforskningsprogrammer kan lave rapporter af mange slags både som pdf filer, grafik, tekstfiler og det vi skal bruge her: html-format.
Man starter i slægtsforskningsprogrammet med at lave en mappen med de data og medier der skal vises. Dernæst oploader man denne mappe til sin hjemmesides fil-manager (som for de flestes vedkommende minder om Stifinder i Windows). Til sidst finder man index-filen i den oploadede mappe og linker til menuen på hjemmesiden.
Der er dog et par snubletråde:
* nogle udgaver af Wordpress har ikke en filmanager, men håndterer oploadede filer på en anden måde. Det må du finde ud af ved at studere den pågældende udgaves vejledning
* nogle CMS systemer kan ikke oploade direkte i en filmanager, men kun via et såkaldt ftp-program, file transfer protocol. Dette kræver at du downloader et ftp-program din PC og lærer at bruge dette. Et meget benyttet - og gratis - ftp-program er FileZilla. Søg på Google og du kan nemt finde både downloadsiden https://filezilla-project.org/ og mange vejledninger i brug af FileZilla.


[[Kategori:Hjemmesider]]
[[Kategori:Hjemmesider]]

Nuværende version fra 18. mar. 2021, 19:03

Indledning

Denne vejledning henvender sig til slægtsforskere, som gerne vil vise deres slægtsforskning på deres egen hjemmeside. Vejledningen giver et overblik. De konkrete programmers virkemåde kan læses på disses hjemmesider.

Du skal have

  • et webhotel, dvs. et sted på internettet, hvor du kan lægge dine hjemmesider ("uploade").
  • dit eget hjemmesidenavn ("domæne"), så du og andre kan finde dine hjemmesider
  • et program, så du kan udforme indholdet af din hjemmeside
  • et billedbehandlingsprogram
  • et slægtsforskningsprogram som kan lave sider til at vise på internettet. Det kan stort set alle slægtsforskningsprogrammer

Og måske også: lyst til at nørde med IT.

Webhotel og dit eget navn på hjemmesiden

Nogle internetudbydere tilbyder gratis webhotel, men dels er langtidsholdbarheden tvivlsom og dels kan du ikke selv vælge navnet på din hjemmeside. Så hvis du vil have en hjemmeside med dit eget navn, skal du have fat i en udbyder af webhoteller. Nogle er meget billige og andre er meget dyre. De største af de billige webhoteller i øjeblikket (2021) er simply.com, one.com, nordicway.dk og i123.dk. Tjek selv priserne. De fungerer alle fint og koster fra 10 – 20 kroner om måneden.

Navne på danske hjemmesider administreres af et firma som hedder DK Hostmaster. Men det er nemmere at bestille sit hjemmesidenavn gennem det webhotel, man vælger.

Hjemmesideprogrammer

Der er to måder at lave hjemmesider på: enten bruger man et såkaldt CMS system (Content Management Systems), dvs. et system hvor man laver hjemmesiderne via sin browser direkte på webhotellet, eller også laver man hjemmesiden ved hjælpe af et hjemmesideprogram på sin egen computer og oploader sine færdige sider til sit webhotel.

Til hobbybrug – og i stigende omfang også i erhvervsvirksomheder - har CMS-systemer stort set fortrængt de tidligere computerbaserede programmer. Det skyldes dels at CMS systemer nu om dage er nemmere at arbejde med, og dels at de fleste webhoteller tilbyder gratis ”one-click” løsninger til de største CMS systemer i verden, primært Wordpres og Joomla. Hvis man hellere vil bruge et af de andre gratis CMS-systemer (Drupal, Typo3, Umbraco, PostNuke etc. etc.) kan man hos de fleste webhoteller selv installere disse.

Herudover har blandt andet one.com sit helt eget CMS system, som er meget nemt at arbejde med.

Så den tid, hvor man byggede hjemmesider med klassiske computerprogrammer som FrontPage og Stones Webwriter, er i praksis stort set forbi.

Konklusion: ”Keep it simple”. Hold dig til Wordpress eller one.coms eget CMS system. Der findes mange vejledninger på nettet, blandt andet denne https://www.billig-webhosting.dk/

Billeder på hjemmesider

Man kan som hovedregel ikke uden videre lægge sine digitale billeder på sin hjemmeside. De skal først forberedes så de er egnede til hjemmesider. Billedbehandlingen består i at

  • bortskære de dele af billedet, som kun fylder op og ikke viser noget. Et portræt behøver f.eks. kun at vise ansigtet og ikke hele det lokale personen står i. ("crop")
  • forbedre lys, kontrast og evt. farver ("enhance")
  • formindske billedet så det får en god størrelse på skærmen i forhold til teksten ("resize"). (Nogle slægtsforskningsprogrammer går dette automatisk)
  • optimer svartider ved at komprimere fil-størrelsen, dvs. reducer billedkvaliteten så meget som muligt, uden at dette bliver synligt med det blotte øje ("compress", eller "reduce quality")
  • lagre billedfilen i det rigtige format (primært jpg eller png, eventuelt gif til grafik)

Du kan læse mere om dette på https://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Billedbehandling

Slægtsforskningsprogrammer

Stort set alle slægtsforskningsprogrammer kan lave rapporter af mange slags både som pdf filer, grafik, tekstfiler og det vi skal bruge her: html-format. Man starter i slægtsforskningsprogrammet med at lave en mappen med de data og medier der skal vises. Dernæst oploader man denne mappe til sin hjemmesides fil-manager (som for de flestes vedkommende minder om Stifinder i Windows). Til sidst finder man index-filen i den oploadede mappe og linker til menuen på hjemmesiden. Der er dog et par snubletråde:

  • nogle udgaver af Wordpress har ikke en filmanager, men håndterer oploadede filer på en anden måde. Det må du finde ud af ved at studere den pågældende udgaves vejledning
  • nogle CMS systemer kan ikke oploade direkte i en filmanager, men kun via et såkaldt ftp-program, file transfer protocol. Dette kræver at du downloader et ftp-program på din PC og lærer at bruge dette. Et meget benyttet - og gratis - ftp-program er FileZilla. Søg på Google og du kan nemt finde både downloadsiden https://filezilla-project.org/ og mange vejledninger i brug af FileZilla.