Plattysk er et sprog, der er beslægtet med hollandsk. Det afviger derfor en del fra tysk. Plattysk bruges i ældre kilder især i Hertugdømmerne. Moderne plattysk er lidt forskelligt fra ældre plattysk og som regel skrives ordene som de udtales. Der findes ingen fælles retskrivning og hver region har forskellige udtaler og dermed skrivemåder.
I Peter Kr. Iwersen: Tre Gottorpske Jordebøger 1607-13 (Aabenraa 1995) finder man en ordliste, der kan være til nytte; et udvalg af de oftest forekommende ord:
A
- arnen / arnten: høste
- Arnte: høst
- aufgebohren: pålagt
B
- Barckvoigt: birkefoged
- bauen / boven: over
- Bede: ekstraskat
- Beest: kvæg
- Begevene: folk med egen husstand
- binnen: indenfor
|
- Bode: bod, lille hus
- Bok: bog
- Boringk: afgift
- Bunde: selvejerbonde
- Bör: afgift
- böten: tænde ild
|
C
- Carspel / karkspel: sogn
- Croeg: kro
D
- Dag: dag
- Dhenstgeld: hoveripenge
- Dicke: dam, vandhul
- Diek: dige
- Dienstgeld: hoveripenge
- dot / dod: død
|
- Drage: trave = 60 neg
- Dräger: bærer, havnearbejder; jf. drager
- Dresch: brakland
|
E
- eingezeuget: indhegnet
- Einnehmentt: indtægt, vang
- Eille: alen
- Erdtbuch: jordebog
- Erffland: arvejord
F
- feist: fed
- Ferendell: fjerding
- Feurung: brændsel
- Fiertage: helligdage
- Feur Böter: fyrbøder
|
- Flassen: hør
- Foderbeest: fodernød, en landgildeafgift
- Fohr: ægter, kørsel
- Frombde: fremmede
|
G
- Garffmühle: garvemølle
- Garsten: byg
- Gebeuete: bygning
- gebruken: bruge
- Geist: geest
- Gesterey: gæsteri, afgift
- Guett: gård
H
- Haber: havre
- Haer: hør
- Harde: hyrde
- Haue: hoveri
- Hauerland: havrejord
- Heuer: hyre, leje
- Heiutfasser: fiskegårde
|
- Hennepf: hamp
- Heuer: hyre, afgift
- Heuerlingk: fæster
- Heuw: hø
- Hewingk: oppebørsel
- Hoen: høne
- Hoew: hø
|
- Holdt / Holt: lund
- Hope: trolovelse
- Houeholz: hovbrænde
- Howbergung: høbjergning
- Hövener (tysk: Hufner): gårdmand
|
I
- ingeschutzett: indfanget (kvæg)
- Innhement: indtægt, vang
J
K
- Kamp: indtægt, vang
- Karche / Kark: kirke
- -ken: lille
- Kercke: kirke
- Kohlhaue: kålgård
- Koppel: vang, skifte
L
- Lachevidt: lovhjemmel
- Lanste: fæster
- Lehmb: ler
- Lendichen: fenne
- Lude / Lüüd: folk
M
- Mißweichinge: kogødning
- Moldt: malt
O
P
- Paschdage: påske
- Peltzer: bundtmager
- Pfarhaue: præstegård
- Pflicht: landgilde
- Ploch: plov
Q
R
- Regh: rækkefølge
- Repffe: reb
- Rocken: rug
S
- Saedt: sæd
- Schaap: får
- Schipp(f): skæppe
- Schlag: indtægt, vang
- Schoff: neg
- Schwingeld: svinepenge, oldenpenge
- seien: så
|
- solt: tylvt (12 stk.)
- soren: udtørres
- Stauden: buskads, krat
- Stauen, staven: gård
- Sterck: kvie
- Stige: snes
|
T
- Tegde: tiende
- Tegend: tiende
- Teich: dige
U
- umbsteneden: sætte sten om
- unduglich: uegnet (om jord)
V
- Vahlen: føl
- Vatter: fadder
- Vercken: grise
- Vermuge: formue
- Verwarcke: ladegaard
- Vestegut: fæstegård
- Voder: læs
|
- Vollguet: helgård
- Voralten: forfædre
- vorstarwen: dø
|
W
- wandages: førhen
- Wedeme: præstegård
- wechruhmen: bortrydde
- Wische: eng
- Wolbordages: valborgsdag
- Wung: vang
- wöste: brak
Se også