Plattysk ordliste: Forskelle mellem versioner

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
No edit summary
No edit summary
 
Linje 2: Linje 2:
Plattysk er et sprog, der er beslægtet med hollandsk. Det afviger derfor en del fra tysk. Plattysk bruges i ældre kilder især i Hertugdømmerne. Moderne plattysk er lidt forskelligt fra ældre plattysk og som regel skrives ordene som de udtales. Der findes ingen fælles retskrivning og hver region har forskellige udtaler og dermed skrivemåder.
Plattysk er et sprog, der er beslægtet med hollandsk. Det afviger derfor en del fra tysk. Plattysk bruges i ældre kilder især i Hertugdømmerne. Moderne plattysk er lidt forskelligt fra ældre plattysk og som regel skrives ordene som de udtales. Der findes ingen fælles retskrivning og hver region har forskellige udtaler og dermed skrivemåder.


I Peter Kr. Iwersen: Tre Gottorpske Jordebøger 1607-13 (Aabenraa 1995) finder man en ordliste, der kan være til nytte; et udvalg af de oftest forekommende ord:
I Peter Kr. Iwersen: [https://slaegtsbibliotek.dk/924445.pdf Tre Gottorpske Jordebøger 1607-13 (bd. 2)] (Aabenraa 1995) finder man en ordliste, der kan være til nytte; et udvalg af de oftest forekommende ord:


<center><div style=" background-color: #e2e1e1; border: 1px solid #888; padding: 3px; width: 490px;">
<center><div style=" background-color: #e2e1e1; border: 1px solid #888; padding: 3px; width: 490px;">

Nuværende version fra 17. apr. 2021, 09:51

Ordlister

Plattysk er et sprog, der er beslægtet med hollandsk. Det afviger derfor en del fra tysk. Plattysk bruges i ældre kilder især i Hertugdømmerne. Moderne plattysk er lidt forskelligt fra ældre plattysk og som regel skrives ordene som de udtales. Der findes ingen fælles retskrivning og hver region har forskellige udtaler og dermed skrivemåder.

I Peter Kr. Iwersen: Tre Gottorpske Jordebøger 1607-13 (bd. 2) (Aabenraa 1995) finder man en ordliste, der kan være til nytte; et udvalg af de oftest forekommende ord:

Indholdsfortegnelse:
A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V - W - Z

A

  • arnen / arnten: høste
  • Arnte: høst
  • aufgebohren: pålagt

B

  • Barckvoigt: birkefoged
  • bauen / boven: over
  • Bede: ekstraskat
  • Beest: kvæg
  • Begevene: folk med egen husstand
  • binnen: indenfor
  • Bode: bod, lille hus
  • Bok: bog
  • Boringk: afgift
  • Bunde: selvejerbonde
  • Bör: afgift
  • böten: tænde ild

C

  • Carspel / karkspel: sogn
  • Croeg: kro

D

  • Dag: dag
  • Dhenstgeld: hoveripenge
  • Dicke: dam, vandhul
  • Diek: dige
  • Dienstgeld: hoveripenge
  • dot / dod: død
  • Drage: trave = 60 neg
  • Dräger: bærer, havnearbejder; jf. drager
  • Dresch: brakland



E

  • eingezeuget: indhegnet
  • Einnehmentt: indtægt, vang
  • Eille: alen
  • Erdtbuch: jordebog
  • Erffland: arvejord

F

  • feist: fed
  • Ferendell: fjerding
  • Feurung: brændsel
  • Fiertage: helligdage
  • Feur Böter: fyrbøder
  • Flassen: hør
  • Foderbeest: fodernød, en landgildeafgift
  • Fohr: ægter, kørsel
  • Frombde: fremmede


G

  • Garffmühle: garvemølle
  • Garsten: byg
  • Gebeuete: bygning
  • gebruken: bruge
  • Geist: geest
  • Gesterey: gæsteri, afgift
  • Guett: gård



H

  • Haber: havre
  • Haer: hør
  • Harde: hyrde
  • Haue: hoveri
  • Hauerland: havrejord
  • Heuer: hyre, leje


  • Heiutfasser: fiskegårde
  • Hennepf: hamp
  • Heuer: hyre, afgift
  • Heuerlingk: fæster
  • Heuw: hø
  • Hewingk: oppebørsel


  • Hoen: høne
  • Hoew: hø
  • Holdt / Holt: lund
  • Hope: trolovelse
  • Houeholz: hovbrænde
  • Howbergung: høbjergning
  • Hövener (tysk: Hufner): gårdmand

I

  • ingeschutzett: indfanget (kvæg)
  • Innhement: indtægt, vang

J

  • Jegend: egn

K

  • Kamp: indtægt, vang
  • Karche / Kark: kirke
  • -ken: lille
  • Kercke: kirke
  • Kohlhaue: kålgård
  • Koppel: vang, skifte

L

  • Lachevidt: lovhjemmel
  • Lanste: fæster
  • Lehmb: ler
  • Lendichen: fenne
  • Lude / Lüüd: folk

M

  • Mißweichinge: kogødning
  • Moldt: malt

O

  • Olding: gammel tid

P

  • Paschdage: påske
  • Peltzer: bundtmager
  • Pfarhaue: præstegård
  • Pflicht: landgilde
  • Ploch: plov

Q

  • Quie: kvie
  • Quick: kvæg

R

  • Regh: rækkefølge
  • Repffe: reb
  • Rocken: rug

S

  • Saedt: sæd
  • Schaap: får
  • Schipp(f): skæppe
  • Schlag: indtægt, vang
  • Schoff: neg
  • Schwingeld: svinepenge, oldenpenge
  • seien: så
  • solt: tylvt (12 stk.)
  • soren: udtørres
  • Stauden: buskads, krat
  • Stauen, staven: gård
  • Sterck: kvie
  • Stige: snes


T

  • Tegde: tiende
  • Tegend: tiende
  • Teich: dige
  • tho: i, af, til

U

  • umbsteneden: sætte sten om
  • unduglich: uegnet (om jord)

V

  • Vahlen: føl
  • Vatter: fadder
  • Vercken: grise
  • Vermuge: formue
  • Verwarcke: ladegaard
  • Vestegut: fæstegård
  • Voder: læs
  • Vollguet: helgård
  • Voralten: forfædre
  • vorstarwen: dø


W

  • wandages: førhen
  • Wedeme: præstegård
  • wechruhmen: bortrydde
  • Wische: eng
  • Wolbordages: valborgsdag
  • Wung: vang
  • wöste: brak



Se også